"Postkort fra Nørresundby"
se flere af mine billeder under "foreningens kunstnere - Merete Fuglsang"

tidligere og Aktuelle udstillinger 2015

Fast udstilling i Galleri 14, Farsø
 
har tidligere blandt andet udstillet hos:
 
Sonofon kunstforening
cafe væxt, Aalborg
restaurant "kunst og spaghetti"
galleri "Thy til kunsten"
Fysioterapien, Sløjfen, Aalborg Ø
Odense sygehus, gyn. amb.
Træningsenheden, Aalborg kommune.
galleri Herre Herholdt
Byens køreskole, Vejle
Kino, Fjerritslev
Gøgsig Pakhus, Sindal
 
 
 
 

www.meretefuglsang.dk

Jeg har, i min noget skæve stil, skabt et univers hvor jeg gerne vil sende mine tilskuere ud på et lille eventyr.  Jeg maler i naivistisk stil, skæve huse i fri fortolkning.  Der er altid en snert af virkeligheden som baggrund for det jeg maler.  Men som i nok vil opdage, er husene som skabt af gummi.  Af den grund er det yderst forskelligt udtryk den enkelte bygning antager fra gang til gang, når jeg maler det.  Det er ude af mine hænder, da husene - og mine pensler har helt deres eget liv.
 
Nogen kalder mig en farvetosse .. Og det er da en kompliment.  For tosset med farver, det er lige hvad jeg er.
Du kan i mine billeder lede efter detaljer, som gør at det er en ægte "Fuglsang fra farvetossen"

I billedet kan I finde et par signaturer som stort set altid er at finde i mine billeder. Den ene er den farvestrålende færge. Det startede oprindeligt i mit allerførste maleri "Noahs ark på afveje" og har siden på en eller anden måde spillet med i mine billeder. Den anden er min logofugl ... Se bare om i kan finde den ... Er lavet af mine initialer MFC og årstallet for billedets færdiggørelse ex. 2014.
 
Nu er jeg bestemt ikke nogen Stravinsky til at tegne og derfor er alle personer lavet som "tændstikmænd" . Jeg kalder dem for "glædesfolket" og er karakteriseret ved at de viser deres glæde - uden at kunne aflæse ansigtsudtryk - men gennem fagter og "kuglehændernes" placering.
 
Al perspektiv i mine billeder er i en naiv streg. Jeg har sat mig og lært al teori om perspektivtegning, og gør mig i mine billeder stor anstrengelse for at bryde alle disse regler. Jeg tror på at glædesfolket trives bedst i et miljø hvor alle regler er brudt, men hvor stemning og glæde understreges af kraftige farver og ironisk snert.
Gennem farver stemmer vi sindet. I mine billeder vil tilskueren altid mødes af et organiseret farvekaos ... Som trods et vist kaos er spillet sammen efter helt klare regler. Jeg udnytter alle kendte farveteorier for at få øjet til at ville ha' mere. Det er som en symfoni der spilles færdig, og jeg "frigiver" aldrig et billede før jeg kan se at "farvesymfonien" går op i en højere enhed.
Jeg håber I vil få stor glæde af at studere, fantasere og digte små anekdoter til billedet. Det er i den ånd det er lavet!

Mange hilsner www.meretefuglsang.dk (ps. Skulle du eller nogen du kender have lyst til en udstilling med mine billeder, kan jeg kontaktes på hjemmesiden. Mail: meretefuglsang@live.dk

livsfortællinger

En personlig billedskildring af jeres familie og slægtshistorie.
 
Nu har du en unik mulighed for at få skildret jeres families/ slægts historie, tilsat en god portion humor og skæve streger.
 
En oplagt mulighed for at videregive jeres families unikke fortælling for eftertiden. 
 
I en naiv og skæv streg - og ikke med de helt store tegne-talenter, vil jeg forsøge at illustere jeres liv og bringe glæde og latter ind, når i med billedet i hånden, fortæller historien om hvad dog de små glædesfolk foretager sig i billedet.

Læs mere på siden "livsfortællinger" og se hvordan du giver din familie et minde for eftertiden.

.

Freidenreich Hundertwasser var kunstner.  Han havde en livlig fantasi og mange sjove og skæve ideer.  Nogle af ideerne blev til malerier, andre til bygninger.  
 
Det begreb Hundertwasser især holdt meget af i sine billeder, var det han kaldte "Dunkelbunt"  Det hentyder til den særlige evne i farverne, at de fremstår meget klare og levende, når de omgives af mørke.  I mine billeder vil du ofte se den sorte farve som kontrast for at fremhæve farverne i billedet.  Det kan selvfølgelig godt komme til at minde om en tegneseriestreg ... det må jeg så leve med *S*  
 
Friedenreich Hundertwasser havde sin egen idé om tingene ... og det er egentlig et sjovt udtryk.  "Han har sin egen idé ...." Jamen hvis ikke ideerne er vores egen, hvis er de så ???  Det var for Hundertwasser, som for dig, meget vigtigt at tro på han kunne gøre det han satte sig for, og lade sine ideer blive til virkelighed.  
Så lad dig rive med i billederne  Tænk over hvad du kan lide og ikke lide.  Hvad er det i et billede der gør dig rigtig glad ?
 
 
 
 
Kunstforeningen Fuglsang | Aalborg